November 1938 til tidligt i 1940, del 4

Denne Mancoba dagbog dækker Mancobas første måneder i Paris. Han er indskrevet på L'École Nationale Supérieure des Arts Décoratifs i Rue d’Ulm. Han har fået en ven i den danske keramiker Christian Poulsen, som han forkorter til "Xtian", samt forskellige andre studerende, som han forskelligt identificerer som "Pultzer/Pulzer/Bulzer", "den algeriske", "Chargo/Chago" og "Roser" (blandt andre). Han har et besøg med en sydafrikansk person identificeret som "Mall". Dagbogen slutter sandsynligvis ved udgangen af december 1938 eller januar 1939. 

[fra forrige side: Jeg går i Notre [Dame]] som om jeg kendte det fra gammel tid – For mig er det kulminationen af fremskridtene i Xtianity [sic: Kristendommen] før dens tilbagegang over tid [.] Når kirken er blevet til intet mere end et interesseobjekt for amerikanske turister.   De farvede glasvinduer tiltrækker straks opmærksomhed – Jeg har aldrig set noget af sin slags før [.] Også de ansatte og omsorgspersoner her synes at være i en verden for sig, for dem er Notre Dame deres verden, ligesom Quasimodo [.]

Et par kvinder knæler i bøn ved de forskellige altre – Jeg er glad for, at franskmændene i det mindste ikke har brugt kirken som opbevaringssted for gravsten [sic: gravsten] som Westminster Abbey [i London] for eksempel – Jeg er dog forfærdet over at finde to krigsminder – Et for fred under et kæmpe kors og et andet for det britiske imperium – Jeg er chokeret over at læse “Sydafrika” & se Sydafrikas nationale emblem –

[/P] Træudskæringerne er smukke – Jeg er imponeret over den dygtighed og hengivenhed, der [ulæselig] har været i opførelsen af denne struktur – Det er en symfoni af sten og glas – det lever som et kunstværk, men fylder mig ikke med nogen religiøse følelser som jeg blev fortalt af en forelæser i filosofi, der ønskede en undskyldning for at blive konverteret til kristendommen –

[indsat i margen] Jeg tænker på biskop Huthi Digt & kirken, der undertrykte folket i middelalderen [,] jeg vil bryde næsen på en af biskopperne. 

Jeg ser stenen og tænker på Brownings Biskop [sandsynlig henvisning til Robert Browning og hans digt “Biskoppen bestiller sin grav ved Sankt Praxeds Kirke”, offentliggjort 1845][1] … Forresten, Browning er en forfærdelig bedrager.  Søjlerne og nøjagtigheden i målingerne må have medført udmattende matematiske beregninger –

Jeg ser statuen af Madonna [ulæselig] de Paris – Jeg husker bemærkningen fra amerikaneren [,] Hun holder barnet, som om hun ikke kan lide det.  Men jeg ser ikke meningen med bemærkningen – Jeg synes ikke, det er fantastisk – En ung kvinde står og ser ud som om hun er i meditation [.]  Jeg undrer mig over, hvad hun tænker på –

Så går jeg for at se skatten – Og jeg føler mig ikke fyldt med afsky, som jeg var ved Fort Hare [henvisning: University of Fort Hare] ved søndagsbønnerne – Her har jeg indtrykket af, at disse er i et museum som de afrikanske masker [fransk: masker] i British Museum – De fleste lavet af guld [.] Kirken var fabuløst rig i de dage [.] Der er en gabende menneskemængde af de skaldede mænd & unge kvinder, måske religiøse fanatikere, der venter på, at den døde kirke skal genopstå – Eller nysgerrige væsener som mig, der ikke er påvirket af nogen lyse drømme for genoplivningen af dette monster. Eller måske udfyldte det et hul – gav fødsel til det moderne samfund, men hvilket samfund – Fra (Coruna barfodet konge før biskoppen til Vatikanet) og alligevel hængende ved at påvirke på en forvrænget måde menneskets fremskridt til nutidens blindgyde – Jeg føler, det må gå.  Jeg går mod døren for at lede efter en bog at læse om Notre Dame, men finder ingen på boghylden – Jeg bliver slået af meddelelserne på fransk & engelsk [,] flere på tysk & italiensk [.] Statuen af vores Dame ved døren har de mest storslåede klæder, jeg har set [.] Jeg går ud og ser på figurerne i [ulæselig], de er smukke og har stået imod vejret vidunderligt –

[/P] Denne kirke har ikke fyldt mig med den afsky, jeg havde, da jeg forlod Westminster Abbey .  Hvor sejren af engelske krige over hele verden gøres til live på en larmende måde – Det tog noget tid at finde den såkaldte Poeterhjørne – Jeg kunne ikke se noget for dominerende figurer af gladiatorer og Disraelis [mulig henvisning til premierministre, da Benjamin Disraeli havde posten i 1868 og igen mellem 1874 og 1880] – og andre mindre skabere af det britiske imperium –

[i margen: lille skitse]

Jeg går tilbage til mit hotel og beder om et bad – til middagen undskylder kvinden for forsinkelsen ved badet – Jeg sover tidligt – læser Candide [henvisning: Voltaire “Candide” første gang offentliggjort 1759][2] –

[indsat i margen] Jeg ser en neger ved hotellets bureau klar til at forlade hotellet [.] Hans tænder minder mig om nogen [ulæselig] i Sydafrika – Hotelporteren spørger, om han vil have taxa monsieur on si vous plait [fransk: sir, hvis De vil] Hvis den hvide går og forventer et drikkepenge – hvordan så ulig Sydafrika

Jeg går i skole, og det er en glad morgen, da professorerne er tilfredse med lettelsen fra en sydafrikansk guldmine, jeg har lavet, og tallene ser ud som rigtige arbejdere – Jeg har altid set livet som en arbejder – Det er en glæde at se værdigheden hos den parisiske arbejder ouvrier [fransk: arbejder] [.]  Måske er jeg [ulæselig] venner med fremtidens herskere, de arbejdende masser – Også den græske kranium får gode karakterer.  Kammeraterne lykønsker mig, jeg siger, jeg er glad & føler mig lidt forsonet med skolen.  Xtian [sic: Christian Poulsen] er glad – Vi forlader skolen og går til frokost [,] efter frokost – Jeg går til Pulzer & Xtian, de drikker te – Pulzer viser mig sine seneste tegninger – de er vidunderlige, og vi går til Grand Chaumiere [henvisning til Académie de la Grand Chaumière, en kunstskole] for at tegne -  På vejen fortæller jeg Xtian [sic: Christian Poulsen], hvor forskellige de franske børn [sic: børn] opfører sig overfor en neger, mens i England havde børn råbt ad mig en Nigger Nigger, men ikke så i Frankrig [,] og mens jeg siger dette, har jeg en følelse af, at jeg har forrådt mig selv, for jeg kunne ikke garantere, hvad disse børn er i stand til at gøre når som helst [.] Jeg vil “røre ved træ” [henvisning til engelsk overtro] – Vi passerer en blomsterbutik, og Xtian taler om de blomster, jeg skal tage til denne person [.] Jeg spørger ham, hvilket indtryk digte & billeder af negre i europæiske [ulæselig] billedbøger efterlader på børnene – Han siger Negros ting at lege med osv – Han bemærker et digt om en neger, der går ned ad en gade i København i røde og hvide bukser –

Modellen, der poserer for den nøgne, er meget smuk – Jeg tegner med entusiasme [.] I hvilepausen taler en pige til en kineser på engelsk, og jeg føler mig rastløs, fordi det er det sprog, jeg forbinder med det britiske imperium og Sydafrika –

En ny model ankommer og kaster et nysgerrigt blik på mig – Jeg undrer mig over, hvorfor hun måske ville have noget imod [ulæselig] sin krop til negrene – og jeg tænker på, hvordan jeg engang blev brutaliseret af [ulæselig] i Krugersdorp [by i Sydafrika] langs den lille dal, jeg angreb dem badende, og min næse var så lang, at jeg troede, jeg var ved at dø – blod over hele min nye skjorte [.]

Jeg var 12 og på en juleferie for at besøge min tante – Jeg var flov over at indrømme for hende, hvad der var sket [.] Jeg var [ulæselig] jeg troede, hun ikke ville forstå – [ulæselig] –

Men pigen var alligevel helt fri, og hun smilede nu og [ulæselig] til sine venner i gruppen af kunstnere, der skitserede.  Jeg skiltes fra Xtian ved kuplen [.]

[/P] På vejen købte jeg en avis & læste om Pakt[3]aftalen mellem Tyskland & Frankrig [:] Von Rippendorp & Bonnet [Joachim von Ribbentrop, Nazi-Tyskland, og Georges Bonnet, Vichy Frankrig]  – Ikke meget entusiasme i Paris – Jeg ser en dekoreret trio af magasin [fransk: butik] lastbiler til jul – På den første [,] har Julemanden et farvet barn i hånden – Jeg er glad – 

[2 ulæselige ord i margen]

Jeg spiser & går i seng – for at læse – Chargo ankommer og fortæller mig, at han vil underskrive kontrakten for grunden til jobbet i stykket Chatelet [sandsynligvis Chatelet des Halles]