1982-01-04

4.1.82

Kære Sonja Ernest og Wonga.

Nu vælter sneen ned, som den også gjorde før jul, da jeg havde tænkt mig at skrive til Jer. Men som I ved bliver ens planer i den retning ikke altid til meget. Til gengæld vil jeg nu takke for Ernest’s dejligt varme brev, som rørte mig dybt i hjertet. Det var som pludselig at have Jer her igen. 

Jeg tænker ofte på Jer og på hvor væsentligt det er for os. For at modvirke effekten af alle verdens omvæltninger – at vide at her og der – spredt rundt på kloden finder mennesker som I – som Jan – nu i N.Y med andre gode mennesker. som arbejder for en fremtid med større menneskelig sammenhold. Det er så sandt som Ernest skriver at vi i dag i vores mangel på fælles mål og ideal ligner Roms nedgangstid, men iblandt føler man kimen til noget nyt vise sig.

For mig var det f. eks en stor oplevelse at deltage i fredsmarchen her i København sidst i November. Måtte disse bevægelser blot brede sig og samle flere og flere om det fælles mål.

Jeg ønsker Jer alt godt i det nye år – det ville være dejligt om vi fik mulighederne for at ses i 1982, men tag nu de kærligste hilsner 

fra Benedikte