Audio file 13-1

[formentlig forudgående bånd 11-1] Ernest taler om et "ensemble", nævner Shakespeares skuespil og Mozarts musik samt Sonja Ferlov Mancobas værker - selvom delene er forskellige, er der en central ånd, der får delene til at høre sammen.

Wonga anvender konceptet på deres liv - de forskellige kapitler og hele livet - og på kunstneres oplevelser generelt og i transformation.

[tape stoppede og genstartede] Ernest bruger en fodboldkamp som en allegori; han taler om fortællingen om fodboldkampen versus fortællingen om en rejse (citerer Geoffrey Chaucer's "The Canterbury Tales"); Wonga svarer, at det er valget, der definerer kunsten, og at "The Canterbury Tales" er et passende eksempel på individer forenet af en åndelig rejse [på fransk]

[tape stoppede og genstartede] Wonga om familiehistorien, som bør starte ved oprindelsen af deres familie, men at der er forskellige temaer; at han, i at skrive det, ønsker at bevæge sig ud over fortid, nutid og fremtid for dem selv for at være en fortælling for alle.

Der er mange grunde til, at Wonga interviewer sin far. En af dem var at skrive Ernest Mancobas erindringer. Her sætter han et mål for erindringen.

Ernest er enig: at livet af en mand som et billede for hele menneskehedens formål, som er viljen til at overleve på trods af alt; Wonga svarer [på fransk]

Ernest betragter Platons "Republik" som en samling af menneskelige elementer, der definerer samfundet; [båndet stoppede og genstartede] Ernest spørger, apropos Platons teori om mimesis, om et menneske kan eksistere ved at se på "solen" snarere end skyggerne i "hulen"? Eller om mennesker er dømt til at blive revet mellem de 2 visioner?

En af Platons centrale doktriner er udseende versus virkelighed. Han bruger analogien om at være i en hule, ude af stand til at se de virkelige objekter i solen, kun deres skygger kastet på hulevæggen. For dem, der aldrig har forladt hulen, er skyggen og ikke objektet virkeligheden.

[optagelse stopper]

[tape ends]