Ferlov Mancoba
5.-6. september 1938
Resumé
Den 2. september 1938 gik Ernest Mancoba ombord på et skib, der forlod Cape Town, Sydafrika, til Southampton, Det Forenede Kongerige. Det ankom den 19. september 1938. Mancoba førte en rejsejournal om rejsen.
Maskinoversat tekst
Sept 5
[/P] I go down after breakfast & walk - steward – 6 trips but does not mind it. Mathu [sic: T.C. Mehta] calls me up to a game of bridge - We sit corner – Watson comes along to the writing table. A huge form of reality which makes the whites restless - He does not seem to mind them. After writing he sits to my right & listens to music of the ship orchestra.
It is lunch time - After lunch I visit Abr. [Abraham]. He invites me to sit on his bed — we talk — He reminds me not to marry a white woman — In his case his people would cast him out of society at CapeTown. I am puzzled whether people will come all over asking me to marry them in France — The Naidoos come in — We talk of Art [.] They press me to tell them what I would express as the dominant note of character in say Naidoo — I think an illegitimate question — like you are singer “Sing then” [.] But they insist - I illustrate my sense of the beautiful as harmony with the environment and truth [.] I tell them Swaziland shocks me for its maladjustment to birth and reality - It is ugly to me. I showed them “Mother and Child” — Abr. [Abraham] talks very brilliantly — He says it is so hopeless it looks dead and the child is alive [.] To that degree is the utter helplessness of the Mother to satisfy the claims of the child she has brought to the world — He asks if I can marry a woman like that as wife — I say no it would be too overwhelming for me — I want a pretty woman to excite me sexually as a wife — Mother and Child would paralyse me sexually — Then A [Abraham] wonders of to call love etc [.] Naidoo brings N. in to take part in conversation but N. evades it stupidly and gos [sic: goes] away.
The steward has prepared a bath for me at 5. I go to bath - After the bath I go aft for air - I stand & gaze at the water & seagulls.
A white man [,] a little fellow with his front teeth missing — He leans over the rails by my side + asks what I am thinking about - Just looking at the water. He starts straight away to tell me of his impressions of SA [South Africa]. “They treat you like pigs [illegible]”. How they can do it beats me — They can afford to go to church and preach what they cannot practice — They speak of shooting all the Natives when they depend on black cheap labour for their very existence — They pay for it by their 300,000 poor whites.” I was ashamed to tell my friends I was leaving their beautiful country. So I told them I was going to Cape Town — Oh (they said) you will work with Coloureds down there. Coloureds mind you — to say nothing of Natives — Oh you will never get back to that hell — Try never to. Go to France and become naturalised — He told me how to make a living [,] one could put on a turban and hawk cheap silks and dolls etc & avoid the British India — London. Go to Canada or Any British colony. I do not know what will be the end of it. They never will forgive the British the defeats of Boer War — He is sorry for my friends back but they will never know what I will know to be treated like a white man and a human being —
He tells me the rest of passengers will melt out and talk as they forget SA and become their real selves —
He tells me of his experience of seeing porpoises and their characteristic method of skimming over the waves [sketch of porpoise and 2 waves] big fish — He tried to show me a flying fish but it was too dark. He was the first white man who seemed to me to that human openness and honesty in simplicity [.] He was not trying dominate over me as is the usual case with Europeans of my experience — My first white human being — In cotton cap and woven oilskin overcoat. I go down to dinner very happy.
[/P] I go down after breakfast & walk - steward – 6 trips but does not mind it. Mathu [sic: T.C. Mehta] calls me up to a game of bridge - We sit corner – Watson comes along to the writing table. A huge form of reality which makes the whites restless - He does not seem to mind them. After writing he sits to my right & listens to music of the ship orchestra.
It is lunch time - After lunch I visit Abr. [Abraham]. He invites me to sit on his bed — we talk — He reminds me not to marry a white woman — In his case his people would cast him out of society at CapeTown. I am puzzled whether people will come all over asking me to marry them in France — The Naidoos come in — We talk of Art [.] They press me to tell them what I would express as the dominant note of character in say Naidoo — I think an illegitimate question — like you are singer “Sing then” [.] But they insist - I illustrate my sense of the beautiful as harmony with the environment and truth [.] I tell them Swaziland shocks me for its maladjustment to birth and reality - It is ugly to me. I showed them “Mother and Child” — Abr. [Abraham] talks very brilliantly — He says it is so hopeless it looks dead and the child is alive [.] To that degree is the utter helplessness of the Mother to satisfy the claims of the child she has brought to the world — He asks if I can marry a woman like that as wife — I say no it would be too overwhelming for me — I want a pretty woman to excite me sexually as a wife — Mother and Child would paralyse me sexually — Then A [Abraham] wonders of to call love etc [.] Naidoo brings N. in to take part in conversation but N. evades it stupidly and gos [sic: goes] away.
The steward has prepared a bath for me at 5. I go to bath - After the bath I go aft for air - I stand & gaze at the water & seagulls.
A white man [,] a little fellow with his front teeth missing — He leans over the rails by my side + asks what I am thinking about - Just looking at the water. He starts straight away to tell me of his impressions of SA [South Africa]. “They treat you like pigs [illegible]”. How they can do it beats me — They can afford to go to church and preach what they cannot practice — They speak of shooting all the Natives when they depend on black cheap labour for their very existence — They pay for it by their 300,000 poor whites.” I was ashamed to tell my friends I was leaving their beautiful country. So I told them I was going to Cape Town — Oh (they said) you will work with Coloureds down there. Coloureds mind you — to say nothing of Natives — Oh you will never get back to that hell — Try never to. Go to France and become naturalised — He told me how to make a living [,] one could put on a turban and hawk cheap silks and dolls etc & avoid the British India — London. Go to Canada or Any British colony. I do not know what will be the end of it. They never will forgive the British the defeats of Boer War — He is sorry for my friends back but they will never know what I will know to be treated like a white man and a human being —
He tells me the rest of passengers will melt out and talk as they forget SA and become their real selves —
He tells me of his experience of seeing porpoises and their characteristic method of skimming over the waves [sketch of porpoise and 2 waves] big fish — He tried to show me a flying fish but it was too dark. He was the first white man who seemed to me to that human openness and honesty in simplicity [.] He was not trying dominate over me as is the usual case with Europeans of my experience — My first white human being — In cotton cap and woven oilskin overcoat. I go down to dinner very happy.
After dinner go to upper smoking-room - We look for a corner to make our own [,] play bridge.
[Sept 6]
Morning [.] N. says he longs and misses friends in S. Africa – (hums a hymn). Says SA a very beautiful country [,] I tell him I don’t think so and that I slunk away without making a fuss – that the usual thing is for Africans going abroad to make farewell parties with intention of taking money from widows with the tale of going to return to leaders of nation – I point out Dr S who swindled the Swazi Nation [present day Eswatini, formerly Swaziland] – N disagrees bitterly and pointlessly that I got my facts badly because Dr S would not now be living in Swaziland if that had been the case - I point out that he was struck off the Lawyers Roll for swindling a tribe anyway – He [illegible] and almost sulks - We to breakfast and at breakfast I remark on the stupidity of using French words on the menu card & say I never know what is coming - N says it’s alright - I ask if understands the names of the dishes – He says “yes”. “Lucky fellow” I return. Watson smiles.
After breakfast W [Watson] & I go for a walk on lower deck [.] I tell him how I can’t stand the bluff and the airs of N. How he irritates me. The type we have to stand in SA – the better type never get the chance. W [Watson] tells me was informed in C.T. [Cape Town] J. was a traitor - I commend him for grasping the essentials of SA problem so quickly. He tells of Dr W.
I tell him he too has had adapt himself to SA conditions [.] The Stokers in the meantime change shifts – machine-men crushed to fit to the machines below [,] their faces besmeared with oil & grease [,] eyes glaring through dirt very striking - We return to the Smoking room + play bridge.
Isa Cam [sic: Isa Cameron] comes along with the social books & gives album of her works in SA [.] We stop game and look through — The work at first strikes me as good, too good to be product of S Africa with prejudices & if not with no fight. She looks elderly & soulless — I am impressed with the work. Photo of statue in wood, the instep unAfrican and whole of conception foreign — But I feel she is on way to truth but will not fight her way through - She returns with S. Worker and ask if I am the Sculptor on board - I am polite and say Madame to her. She wishes to see my work. I tell her it is [in the] cabin — I ask how it could be arranged [,] confused and say something about going down to see it at some time. I feel she cannot do it.
Dinner - N does not speak — Programmes for Sports & games during the voyage — Watson and I go down & I tell Watson N is mere false alarm who will get a nasty blow of disillusion sooner or later — He agrees with me — I tell him of cabin incident in morning & of the pass system in SA [.][1] He is shocked by some of the information. He tells N told him he lived in Johannesburg for months but never accosted to produce a pass — I am infuriated & I ask W to come & see N’s book [,] The Bantu in the City by R. Philips [Ray E. Phillips, “The Bantu in the City: A Study of Cultural Adjustment on the Witwatersrand”, 1938]. I show him chapter on Pass offences & that in 1936, 34,000 Africans imprisoned for passes. I show him all my own passes & how for 5 months at Benoni I daren’t be seen in the streets for fear of arrest — During passport waiting — Nazism par excellance.
The Indian group come in - We speak of the painter-artist. They rub it into me for madaming her. Abr [Abraham] says I should not lower myself so much. Naidoo says the group is just a set of barbarians to be ignored. We hang around the black cabins.
After supper there is a flannel dance but Mathu [Mehta] and I go to the top deck and sit on deck chairs - Mahta [Mehta] wants to know my attitude to dancing modern jazz. I tell him it is all meaningless to me [.] He says it’s a step towards sex – I ask why if they want sex, they don’t be frank about it & have it. It is indirect expression [,] he says [.] I tell him that except for my art I regarded all as play - I was not responsible for the mess into which things had got to - If all went to hell I would not mind – religion, organisation, sport, all equal - The organisation of ship just a game few forced to do it against their wills [,] if with their wills they just enjoyed doing it but claim no future - He wondered if Gool [Goolam Gool] had influenced me – ([illegible] intelligence, no depth) [.] He remarks that he feels he cannot ask somebody not to do something he himself wd [sic: would] like to do – or even not do – e.g. finger in the nose – what fundamental Standards were there. He hated reformers to be wiped out. Saw an officer neat walking the deck [.] I pointed out that officer looked certain of his standpoint but wd [sic: would] crumpled when subjected to reason - Eng. [sic: English] characteristic to select a few essentials for preservation of life & order and stick to these conservatively through thick and thin as conventions - Castrate any one who did not conform – When things go awry – well! -
We walk towards the men’s quarters — They sit on the deck and play their own band—to me more attractive and realistic and truthful than painted dolls of first class & Tourist snobs [.] They try this tune and then the other just at will as the feeling comes — searching for satisfaction & open about it — They play Sarie Marie [sic: Sarie Marais[2] ] [.] It wakes in me painful recollections of S Africa — We turn back to Tourist dancing maniacs — The young Jewish fellow in his element— a few pale slender girls [,] sour expressions + artificial smiles as if they enjoyed the dance — I know they don’t - Upper deck we find the Ind [sic: Indian] Group — Just had beer and S. Naidoo philosophising about pointlessness of existence. I remark about a [word missing] committing suicide — He says whether suicide is no suicide what does matter — I have a beer and we go down to sleep — I hear strains of God Save the King as I go down —
[Sept 6]
Morning [.] N. says he longs and misses friends in S. Africa – (hums a hymn). Says SA a very beautiful country [,] I tell him I don’t think so and that I slunk away without making a fuss – that the usual thing is for Africans going abroad to make farewell parties with intention of taking money from widows with the tale of going to return to leaders of nation – I point out Dr S who swindled the Swazi Nation [present day Eswatini, formerly Swaziland] – N disagrees bitterly and pointlessly that I got my facts badly because Dr S would not now be living in Swaziland if that had been the case - I point out that he was struck off the Lawyers Roll for swindling a tribe anyway – He [illegible] and almost sulks - We to breakfast and at breakfast I remark on the stupidity of using French words on the menu card & say I never know what is coming - N says it’s alright - I ask if understands the names of the dishes – He says “yes”. “Lucky fellow” I return. Watson smiles.
After breakfast W [Watson] & I go for a walk on lower deck [.] I tell him how I can’t stand the bluff and the airs of N. How he irritates me. The type we have to stand in SA – the better type never get the chance. W [Watson] tells me was informed in C.T. [Cape Town] J. was a traitor - I commend him for grasping the essentials of SA problem so quickly. He tells of Dr W.
I tell him he too has had adapt himself to SA conditions [.] The Stokers in the meantime change shifts – machine-men crushed to fit to the machines below [,] their faces besmeared with oil & grease [,] eyes glaring through dirt very striking - We return to the Smoking room + play bridge.
Isa Cam [sic: Isa Cameron] comes along with the social books & gives album of her works in SA [.] We stop game and look through — The work at first strikes me as good, too good to be product of S Africa with prejudices & if not with no fight. She looks elderly & soulless — I am impressed with the work. Photo of statue in wood, the instep unAfrican and whole of conception foreign — But I feel she is on way to truth but will not fight her way through - She returns with S. Worker and ask if I am the Sculptor on board - I am polite and say Madame to her. She wishes to see my work. I tell her it is [in the] cabin — I ask how it could be arranged [,] confused and say something about going down to see it at some time. I feel she cannot do it.
Dinner - N does not speak — Programmes for Sports & games during the voyage — Watson and I go down & I tell Watson N is mere false alarm who will get a nasty blow of disillusion sooner or later — He agrees with me — I tell him of cabin incident in morning & of the pass system in SA [.][1] He is shocked by some of the information. He tells N told him he lived in Johannesburg for months but never accosted to produce a pass — I am infuriated & I ask W to come & see N’s book [,] The Bantu in the City by R. Philips [Ray E. Phillips, “The Bantu in the City: A Study of Cultural Adjustment on the Witwatersrand”, 1938]. I show him chapter on Pass offences & that in 1936, 34,000 Africans imprisoned for passes. I show him all my own passes & how for 5 months at Benoni I daren’t be seen in the streets for fear of arrest — During passport waiting — Nazism par excellance.
The Indian group come in - We speak of the painter-artist. They rub it into me for madaming her. Abr [Abraham] says I should not lower myself so much. Naidoo says the group is just a set of barbarians to be ignored. We hang around the black cabins.
After supper there is a flannel dance but Mathu [Mehta] and I go to the top deck and sit on deck chairs - Mahta [Mehta] wants to know my attitude to dancing modern jazz. I tell him it is all meaningless to me [.] He says it’s a step towards sex – I ask why if they want sex, they don’t be frank about it & have it. It is indirect expression [,] he says [.] I tell him that except for my art I regarded all as play - I was not responsible for the mess into which things had got to - If all went to hell I would not mind – religion, organisation, sport, all equal - The organisation of ship just a game few forced to do it against their wills [,] if with their wills they just enjoyed doing it but claim no future - He wondered if Gool [Goolam Gool] had influenced me – ([illegible] intelligence, no depth) [.] He remarks that he feels he cannot ask somebody not to do something he himself wd [sic: would] like to do – or even not do – e.g. finger in the nose – what fundamental Standards were there. He hated reformers to be wiped out. Saw an officer neat walking the deck [.] I pointed out that officer looked certain of his standpoint but wd [sic: would] crumpled when subjected to reason - Eng. [sic: English] characteristic to select a few essentials for preservation of life & order and stick to these conservatively through thick and thin as conventions - Castrate any one who did not conform – When things go awry – well! -
We walk towards the men’s quarters — They sit on the deck and play their own band—to me more attractive and realistic and truthful than painted dolls of first class & Tourist snobs [.] They try this tune and then the other just at will as the feeling comes — searching for satisfaction & open about it — They play Sarie Marie [sic: Sarie Marais[2] ] [.] It wakes in me painful recollections of S Africa — We turn back to Tourist dancing maniacs — The young Jewish fellow in his element— a few pale slender girls [,] sour expressions + artificial smiles as if they enjoyed the dance — I know they don’t - Upper deck we find the Ind [sic: Indian] Group — Just had beer and S. Naidoo philosophising about pointlessness of existence. I remark about a [word missing] committing suicide — He says whether suicide is no suicide what does matter — I have a beer and we go down to sleep — I hear strains of God Save the King as I go down —
Oversættelse
5. september
Jeg går ned efter morgenmad & går en tur - steward – 6 ture, men det gør mig ikke noget. Mathu kalder mig op til et spil bridge - Vi sidder i hjørnet – Watson kommer hen til skrivebordet. En enorm form for virkelighed, som gør de hvide rastløse - Han ser ikke ud til at have noget imod dem. Efter at have skrevet, sidder han til højre for mig & lytter til musikken fra skibets orkester.
Det er frokosttid - Efter frokost besøger jeg Abr. [Abraham]. Han inviterer mig til at sidde på sin seng - vi snakker - Han minder mig om ikke at gifte mig med en hvid kvinde - I hans tilfælde ville hans folk kaste ham ud af samfundet i Cape Town. Jeg er forvirret over, om folk vil komme fra nær og fjern for at bede mig om at gifte mig med dem i Frankrig - Naidoos kommer ind - Vi taler om kunst. De presser mig til at fortælle dem, hvad jeg ville udtrykke som den dominerende karakternote i for eksempel Naidoo - Jeg synes, det er et illegitimt spørgsmål - som om du er sanger "Syng så". Men de insisterer - Jeg illustrerer min sans for det smukke som harmoni med miljøet og sandhed. Jeg fortæller dem, at Swaziland chokerer mig for sin maljustering til fødsel og virkelighed - Det er grimt for mig. Jeg viste dem "Mor og Barn" - Abr. [Abraham] taler meget strålende - Han siger, det er så håbløst, at det ser dødt ud, og barnet er levende. Til den grad er moderens totale hjælpeløshed til at tilfredsstille kravene fra barnet, hun har bragt til verden - Han spørger, om jeg kan gifte mig med en kvinde som det som kone - Jeg siger nej, det ville være for overvældende for mig - Jeg ønsker en smuk kvinde til at vække mig seksuelt som kone - Mor og Barn ville paralysera mig seksuelt - Så undrer A [Abraham] sig over at kalde kærlighed osv. Naidoo bringer N. ind for at deltage i samtalen, men N. undgår det dumt og går væk.
Stewardet har forberedt et bad til mig kl. 5. Jeg går til bad - Efter badet går jeg agterud for at få luft - Jeg står & kigger på vandet & mågerne.
En hvid mand, en lille fyr med sine fortænder manglende — Han læner sig over rælingen ved min side og spørger, hvad jeg tænker på - Bare ser på vandet. Han begynder straks at fortælle mig om sine indtryk af SA [Sydafrika]. "De behandler dig som svin [ulæseligt]”. Hvordan de kan gøre det, forstår jeg ikke - De har råd til at gå i kirke og prædike, hvad de ikke kan praktisere - De taler om at skyde alle indfødte, når de er afhængige af sort billig arbejdskraft for deres egen eksistens - De betaler for det med deres 300.000 fattige hvide." Jeg skammede mig over at fortælle mine venner, at jeg forlod deres smukke land. Så sagde jeg til dem, at jeg skulle til Cape Town - Åh (sagde de) du vil arbejde med farvede dernede. Farvede, skal du bemærke - for ikke at nævne indfødte - Åh, du vil aldrig komme tilbage til det helvede - Prøv aldrig at gøre det. Gå til Frankrig og bliv naturaliseret - Han fortalte mig, hvordan man kunne tjene til livets ophold, man kunne tage et turban på og sælge billige silker og dukker osv. og undgå den britiske Indien - London. Gå til Canada eller en hvilken som helst britisk koloni. Jeg ved ikke, hvad der vil blive slutningen på det. De vil aldrig tilgive britterne nederlagene i Boerkrigen - Han er ked af mine venner derhjemme, men de vil aldrig vide, hvad jeg vil vide om at blive behandlet som en hvid mand og et menneske -
Han fortæller mig, at resten af passagererne vil smelte væk og tale, mens de glemmer SA og bliver deres sande jeg -
Han fortæller mig om sin oplevelse med at se marsvin og deres karakteristiske måde at skimme over bølgerne [skitse af marsvin og 2 bølger] store fisk - Han prøvede at vise mig en flyvende fisk, men det var for mørkt. Han var den første hvide mand, der syntes at have den menneskelige åbenhed og ærlighed i enkelhed. Han forsøgte ikke at dominere over mig, som det sædvanligt er tilfældet med europæere i min erfaring - Min første hvide menneske - I bomulds hat og vævet oliefrakke. Jeg går ned til middag meget glad.
Jeg går ned efter morgenmad & går en tur - steward – 6 ture, men det gør mig ikke noget. Mathu kalder mig op til et spil bridge - Vi sidder i hjørnet – Watson kommer hen til skrivebordet. En enorm form for virkelighed, som gør de hvide rastløse - Han ser ikke ud til at have noget imod dem. Efter at have skrevet, sidder han til højre for mig & lytter til musikken fra skibets orkester.
Det er frokosttid - Efter frokost besøger jeg Abr. [Abraham]. Han inviterer mig til at sidde på sin seng - vi snakker - Han minder mig om ikke at gifte mig med en hvid kvinde - I hans tilfælde ville hans folk kaste ham ud af samfundet i Cape Town. Jeg er forvirret over, om folk vil komme fra nær og fjern for at bede mig om at gifte mig med dem i Frankrig - Naidoos kommer ind - Vi taler om kunst. De presser mig til at fortælle dem, hvad jeg ville udtrykke som den dominerende karakternote i for eksempel Naidoo - Jeg synes, det er et illegitimt spørgsmål - som om du er sanger "Syng så". Men de insisterer - Jeg illustrerer min sans for det smukke som harmoni med miljøet og sandhed. Jeg fortæller dem, at Swaziland chokerer mig for sin maljustering til fødsel og virkelighed - Det er grimt for mig. Jeg viste dem "Mor og Barn" - Abr. [Abraham] taler meget strålende - Han siger, det er så håbløst, at det ser dødt ud, og barnet er levende. Til den grad er moderens totale hjælpeløshed til at tilfredsstille kravene fra barnet, hun har bragt til verden - Han spørger, om jeg kan gifte mig med en kvinde som det som kone - Jeg siger nej, det ville være for overvældende for mig - Jeg ønsker en smuk kvinde til at vække mig seksuelt som kone - Mor og Barn ville paralysera mig seksuelt - Så undrer A [Abraham] sig over at kalde kærlighed osv. Naidoo bringer N. ind for at deltage i samtalen, men N. undgår det dumt og går væk.
Stewardet har forberedt et bad til mig kl. 5. Jeg går til bad - Efter badet går jeg agterud for at få luft - Jeg står & kigger på vandet & mågerne.
En hvid mand, en lille fyr med sine fortænder manglende — Han læner sig over rælingen ved min side og spørger, hvad jeg tænker på - Bare ser på vandet. Han begynder straks at fortælle mig om sine indtryk af SA [Sydafrika]. "De behandler dig som svin [ulæseligt]”. Hvordan de kan gøre det, forstår jeg ikke - De har råd til at gå i kirke og prædike, hvad de ikke kan praktisere - De taler om at skyde alle indfødte, når de er afhængige af sort billig arbejdskraft for deres egen eksistens - De betaler for det med deres 300.000 fattige hvide." Jeg skammede mig over at fortælle mine venner, at jeg forlod deres smukke land. Så sagde jeg til dem, at jeg skulle til Cape Town - Åh (sagde de) du vil arbejde med farvede dernede. Farvede, skal du bemærke - for ikke at nævne indfødte - Åh, du vil aldrig komme tilbage til det helvede - Prøv aldrig at gøre det. Gå til Frankrig og bliv naturaliseret - Han fortalte mig, hvordan man kunne tjene til livets ophold, man kunne tage et turban på og sælge billige silker og dukker osv. og undgå den britiske Indien - London. Gå til Canada eller en hvilken som helst britisk koloni. Jeg ved ikke, hvad der vil blive slutningen på det. De vil aldrig tilgive britterne nederlagene i Boerkrigen - Han er ked af mine venner derhjemme, men de vil aldrig vide, hvad jeg vil vide om at blive behandlet som en hvid mand og et menneske -
Han fortæller mig, at resten af passagererne vil smelte væk og tale, mens de glemmer SA og bliver deres sande jeg -
Han fortæller mig om sin oplevelse med at se marsvin og deres karakteristiske måde at skimme over bølgerne [skitse af marsvin og 2 bølger] store fisk - Han prøvede at vise mig en flyvende fisk, men det var for mørkt. Han var den første hvide mand, der syntes at have den menneskelige åbenhed og ærlighed i enkelhed. Han forsøgte ikke at dominere over mig, som det sædvanligt er tilfældet med europæere i min erfaring - Min første hvide menneske - I bomulds hat og vævet oliefrakke. Jeg går ned til middag meget glad.
Efter middagen går jeg til det øverste rygerum - Vi leder efter et hjørne til at gøre vores eget, spiller bridge.
[6. september]
Morgen. N. siger, at han længes og savner venner i S. Afrika - (synger en hymne). Siger, at SA er et meget smukt land, jeg fortæller ham, at jeg ikke synes det, og at jeg sneg mig væk uden at gøre et væsen ud af det - at den sædvanlige ting er for afrikanere, der rejser til udlandet, at lave afskedsfester med hensigten at tage penge fra enker med fortællingen om at de vil vende tilbage til lederne af nationen - Jeg peger på Dr. S, som svindlede Swazi-nationen [nutidens Eswatini, tidligere Swaziland] - N er bitter og meningsløst uenig og påpeger, at jeg har fået mine fakta forkert, fordi Dr. S ikke ville bo i Swaziland nu, hvis det havde været tilfældet - Jeg påpeger, at han blev strøget af advokatlisten for at svindle en stamme alligevel - Han [ulæseligt] og sulker næsten - Vi går til morgenmad, og ved morgenmaden bemærker jeg dumheden ved at bruge franske ord på menuen & siger, at jeg aldrig ved, hvad der kommer - N siger, det er i orden - Jeg spørger, om han forstår navnene på retterne - Han siger "ja". "Heldige fyr" svarer jeg. Watson smiler.
Efter morgenmaden går W [Watson] & jeg en tur på nedre dæk. Jeg fortæller ham, hvordan jeg ikke kan holde ud bluf og de fine manerer fra N. Hvordan han irriterer mig. Den type, vi må stå ud for i SA - den bedre type får aldrig chancen. W [Watson] fortæller mig, at han blev informeret i C.T. [Cape Town], at J. var en forræder - Jeg roser ham for hurtigt at forstå essensen af SA-problemet. Han fortæller om Dr. W.
Jeg fortæller ham, at han også har måttet tilpasse sig SA-forholdene. Stokerne skifter i mellemtiden skift - maskinfolkene er blevet klemt ind for at passe til maskinerne nedenfor, deres ansigt smurt med olie & fedt, øjne der gløder gennem snavs, meget slående - Vi vender tilbage til rygerummet + spiller bridge.
Isa Cam [sic: Isa Cameron] kommer forbi med de sociale bøger & giver et album af sine værker i SA. Vi stopper spillet og kigger igennem - Arbejdet slår mig i starten som godt, for godt til at være produktet af Sydafrika med fordomme & hvis ikke uden kamp. Hun ser ældre & sjælløs ud - Jeg er imponeret over arbejdet. Foto af statue i træ, svangen uafrikansk og hele konceptet fremmed - Men jeg føler, hun er på vej til sandheden, men vil ikke kæmpe sig vej igennem - Hun kommer tilbage med S. Worker og spørger, om jeg er billedhuggeren ombord - Jeg er høflig og siger Madame til hende. Hun ønsker at se mit arbejde. Jeg fortæller hende, at det er [i] kahytten - Jeg spørger, hvordan det kunne arrangeres, forvirret og siger noget om at gå ned for at se det på et tidspunkt. Jeg føler, hun ikke kan gøre det.
Middag - N taler ikke - Programmer for sports & spil under rejsen - Watson og jeg går ned, og jeg fortæller Watson, at N blot er en falsk alarm, der vil få et grimt slag af desillusion før eller senere - Han er enig med mig - Jeg fortæller ham om hændelsen i kahytten om morgenen & om passersystemet i SA. [1] Han er chokeret over nogle af oplysningerne. Han fortæller, at N fortalte ham, at han boede i Johannesburg i flere måneder, men aldrig blev bedt om at fremvise et pas - Jeg er rasende, og jeg beder W om at komme & se N's bog, The Bantu in the City af R. Philips [Ray E. Phillips, “The Bantu in the City: A Study of Cultural Adjustment on the Witwatersrand”, 1938]. Jeg viser ham kapitlet om pas-overtrædelser, & at i 1936 blev 34.000 afrikanere fængslet for pas. Jeg viser ham alle mine egne pas & hvordan jeg i 5 måneder i Benoni ikke turde blive set i gaderne af frygt for arrestation - Under ventetid på pas - Nazisme par excellence.
Den indiske gruppe kommer ind - Vi taler om maleren-kunstneren. De gnider det ind i mig for at "madame" hende. Abr [Abraham] siger, at jeg ikke skulle sænke mig selv så meget. Naidoo siger, at gruppen bare er en samling barbari, der bør ignoreres. Vi hænger rundt om de sorte kahytter.
Efter middagen er der en flannel dans, men Mathu og jeg går til øverste dæk og sidder i dækstole - Mahtu vil vide, hvad min holdning til at danse moderne jazz er. Jeg fortæller ham, at det hele er meningsløst for mig. Han siger, det er et skridt mod sex - Jeg spørger, hvorfor, hvis de ønsker sex, de ikke bare er ærlige om det og får det. Det er en indirekte udtrykkelse, siger han. Jeg fortæller ham, at bortset fra min kunst betragter jeg alt som leg - Jeg var ikke ansvarlig for det rod, som tingene var blevet til - Hvis alt gik til helvede, ville jeg ikke have noget imod det - religion, organisation, sport, alt er lige - Organisationen af skibet er bare et spil, som få er tvunget til at gøre imod deres vilje, hvis de med deres vilje bare nød at gøre det, men kræver ingen fremtid - Han undrede sig over, om Gool [Goolam Gool] havde påvirket mig – ([ulæseligt] intelligens, ingen dybde). Han bemærker, at han føler, han ikke kan bede nogen om ikke at gøre noget, han selv gerne ville gøre - eller endda ikke gøre - f.eks. finger i næsen - hvilke fundamentale standarder var der. Han hadede reformatorer, der blev udryddet. Så en officer gående på dækket. Jeg påpegede, at officeren så sikker ud i sin standpunkt, men ville krølle, når han blev udsat for fornuft - Engelsk karakteristisk at vælge et par essentielle ting for at bevare liv & orden og holde fast i disse konservativt gennem tykt og tyndt som konventioner - Kastrere enhver, der ikke overholdt - Når tingene går galt - nå! -
Vi går mod mændenes kvarter - De sidder på dækket og spiller deres eget band - for mig mere attraktivt og realistisk og sandt end malede dukker af første klasse & turist-snobber. De prøver denne melodi og så den anden, bare som stemningen kommer - på udkig efter tilfredsstillelse & åbne omkring det - De spiller Sarie Marie [sic: Sarie Marais[2]]. Det vækker i mig smertefulde minder fra S Afrika - Vi vender tilbage til turistdansende maniske mennesker - Den unge jødiske fyr i sit element - et par blege slanke piger, sure ansigtstræk + kunstige smil, som om de nød dansen - Jeg ved, de ikke gør - På øverste dæk finder vi den indiske gruppe - lige havde øl og S. Naidoo filosoferer om meningsløsheden ved eksistensen. Jeg bemærker om en [ord mangler] der begår selvmord - Han siger, hvad enten selvmord er selvmord, hvad betyder det - Jeg tager en øl, og vi går ned for at sove - Jeg hører toner af Gud bevare kongen, mens jeg går ned -
[6. september]
Morgen. N. siger, at han længes og savner venner i S. Afrika - (synger en hymne). Siger, at SA er et meget smukt land, jeg fortæller ham, at jeg ikke synes det, og at jeg sneg mig væk uden at gøre et væsen ud af det - at den sædvanlige ting er for afrikanere, der rejser til udlandet, at lave afskedsfester med hensigten at tage penge fra enker med fortællingen om at de vil vende tilbage til lederne af nationen - Jeg peger på Dr. S, som svindlede Swazi-nationen [nutidens Eswatini, tidligere Swaziland] - N er bitter og meningsløst uenig og påpeger, at jeg har fået mine fakta forkert, fordi Dr. S ikke ville bo i Swaziland nu, hvis det havde været tilfældet - Jeg påpeger, at han blev strøget af advokatlisten for at svindle en stamme alligevel - Han [ulæseligt] og sulker næsten - Vi går til morgenmad, og ved morgenmaden bemærker jeg dumheden ved at bruge franske ord på menuen & siger, at jeg aldrig ved, hvad der kommer - N siger, det er i orden - Jeg spørger, om han forstår navnene på retterne - Han siger "ja". "Heldige fyr" svarer jeg. Watson smiler.
Efter morgenmaden går W [Watson] & jeg en tur på nedre dæk. Jeg fortæller ham, hvordan jeg ikke kan holde ud bluf og de fine manerer fra N. Hvordan han irriterer mig. Den type, vi må stå ud for i SA - den bedre type får aldrig chancen. W [Watson] fortæller mig, at han blev informeret i C.T. [Cape Town], at J. var en forræder - Jeg roser ham for hurtigt at forstå essensen af SA-problemet. Han fortæller om Dr. W.
Jeg fortæller ham, at han også har måttet tilpasse sig SA-forholdene. Stokerne skifter i mellemtiden skift - maskinfolkene er blevet klemt ind for at passe til maskinerne nedenfor, deres ansigt smurt med olie & fedt, øjne der gløder gennem snavs, meget slående - Vi vender tilbage til rygerummet + spiller bridge.
Isa Cam [sic: Isa Cameron] kommer forbi med de sociale bøger & giver et album af sine værker i SA. Vi stopper spillet og kigger igennem - Arbejdet slår mig i starten som godt, for godt til at være produktet af Sydafrika med fordomme & hvis ikke uden kamp. Hun ser ældre & sjælløs ud - Jeg er imponeret over arbejdet. Foto af statue i træ, svangen uafrikansk og hele konceptet fremmed - Men jeg føler, hun er på vej til sandheden, men vil ikke kæmpe sig vej igennem - Hun kommer tilbage med S. Worker og spørger, om jeg er billedhuggeren ombord - Jeg er høflig og siger Madame til hende. Hun ønsker at se mit arbejde. Jeg fortæller hende, at det er [i] kahytten - Jeg spørger, hvordan det kunne arrangeres, forvirret og siger noget om at gå ned for at se det på et tidspunkt. Jeg føler, hun ikke kan gøre det.
Middag - N taler ikke - Programmer for sports & spil under rejsen - Watson og jeg går ned, og jeg fortæller Watson, at N blot er en falsk alarm, der vil få et grimt slag af desillusion før eller senere - Han er enig med mig - Jeg fortæller ham om hændelsen i kahytten om morgenen & om passersystemet i SA. [1] Han er chokeret over nogle af oplysningerne. Han fortæller, at N fortalte ham, at han boede i Johannesburg i flere måneder, men aldrig blev bedt om at fremvise et pas - Jeg er rasende, og jeg beder W om at komme & se N's bog, The Bantu in the City af R. Philips [Ray E. Phillips, “The Bantu in the City: A Study of Cultural Adjustment on the Witwatersrand”, 1938]. Jeg viser ham kapitlet om pas-overtrædelser, & at i 1936 blev 34.000 afrikanere fængslet for pas. Jeg viser ham alle mine egne pas & hvordan jeg i 5 måneder i Benoni ikke turde blive set i gaderne af frygt for arrestation - Under ventetid på pas - Nazisme par excellence.
Den indiske gruppe kommer ind - Vi taler om maleren-kunstneren. De gnider det ind i mig for at "madame" hende. Abr [Abraham] siger, at jeg ikke skulle sænke mig selv så meget. Naidoo siger, at gruppen bare er en samling barbari, der bør ignoreres. Vi hænger rundt om de sorte kahytter.
Efter middagen er der en flannel dans, men Mathu og jeg går til øverste dæk og sidder i dækstole - Mahtu vil vide, hvad min holdning til at danse moderne jazz er. Jeg fortæller ham, at det hele er meningsløst for mig. Han siger, det er et skridt mod sex - Jeg spørger, hvorfor, hvis de ønsker sex, de ikke bare er ærlige om det og får det. Det er en indirekte udtrykkelse, siger han. Jeg fortæller ham, at bortset fra min kunst betragter jeg alt som leg - Jeg var ikke ansvarlig for det rod, som tingene var blevet til - Hvis alt gik til helvede, ville jeg ikke have noget imod det - religion, organisation, sport, alt er lige - Organisationen af skibet er bare et spil, som få er tvunget til at gøre imod deres vilje, hvis de med deres vilje bare nød at gøre det, men kræver ingen fremtid - Han undrede sig over, om Gool [Goolam Gool] havde påvirket mig – ([ulæseligt] intelligens, ingen dybde). Han bemærker, at han føler, han ikke kan bede nogen om ikke at gøre noget, han selv gerne ville gøre - eller endda ikke gøre - f.eks. finger i næsen - hvilke fundamentale standarder var der. Han hadede reformatorer, der blev udryddet. Så en officer gående på dækket. Jeg påpegede, at officeren så sikker ud i sin standpunkt, men ville krølle, når han blev udsat for fornuft - Engelsk karakteristisk at vælge et par essentielle ting for at bevare liv & orden og holde fast i disse konservativt gennem tykt og tyndt som konventioner - Kastrere enhver, der ikke overholdt - Når tingene går galt - nå! -
Vi går mod mændenes kvarter - De sidder på dækket og spiller deres eget band - for mig mere attraktivt og realistisk og sandt end malede dukker af første klasse & turist-snobber. De prøver denne melodi og så den anden, bare som stemningen kommer - på udkig efter tilfredsstillelse & åbne omkring det - De spiller Sarie Marie [sic: Sarie Marais[2]]. Det vækker i mig smertefulde minder fra S Afrika - Vi vender tilbage til turistdansende maniske mennesker - Den unge jødiske fyr i sit element - et par blege slanke piger, sure ansigtstræk + kunstige smil, som om de nød dansen - Jeg ved, de ikke gør - På øverste dæk finder vi den indiske gruppe - lige havde øl og S. Naidoo filosoferer om meningsløsheden ved eksistensen. Jeg bemærker om en [ord mangler] der begår selvmord - Han siger, hvad enten selvmord er selvmord, hvad betyder det - Jeg tager en øl, og vi går ned for at sove - Jeg hører toner af Gud bevare kongen, mens jeg går ned -
Maskinoversat tekst
- W. Sze: The so-called “Pass Laws” were a series of regulations which limited mobility of non-Whites in South Africa. It began in the 18th century under the Dutch East India Company and the last version was not repealed until 1986.
- W. Sze: Sarie Marais is a nostalgic Afrikaans folk song
Fakta
PDF5.-6. september 1938
p. 16-24
SMK
Regler for transskription:
Stavefejl beholdes, efterfulgt af korrektion som [sic: korrekt stavemåde]
Nødvendig indsættelse af manglende tegnsætningsmarkeringer tilføjet som [,]
Nødvendig opdeling af afsnit som [/P]
Utydelige ord angivet med [illegible]
Overstreget bogstaver og ord ikke transskriberet
Fulde navn på nævnte person [Fornavn + Efternavn]Statens Museum for Kunst
Stavefejl beholdes, efterfulgt af korrektion som [sic: korrekt stavemåde]
Nødvendig indsættelse af manglende tegnsætningsmarkeringer tilføjet som [,]
Nødvendig opdeling af afsnit som [/P]
Utydelige ord angivet med [illegible]
Overstreget bogstaver og ord ikke transskriberet
Fulde navn på nævnte person [Fornavn + Efternavn]Statens Museum for Kunst
Maskinoversat tekst
Isa Cameron
T. C. Mehta
T. C. Mehta
sculpture, Mother and Child (1936)
