1969-01-13

Braade 13-1-69.

Kære Sonja Ernest og Wonga!
Tak for dit gode brev Sonja, hvor du, selvom du selv mener dine ord er fattige og ikke slår til, i den grad når en, så den gode tid, mens I var her står klart for øjnene. For som du ved har vi også grund til at takke Jer fordi I kom og i fællesskabet med os skabte grobund for så meget, der som du netop skriver vil ligge i fremtiden, som i samværet fik lagt kimen, men i fremtiden vil vokse sig stort og stærkt.
Da I drog afsted stod jeg med følelsen af, at der var meget jeg skulle have sagt – meget som slet ikke kunne få ord i den nøgterne morgen, men jeg følte ikke den skuffelse, som somme tider fylder en, når man har forpasset øjeblikket, for jeg vidste at selvom jeg ikke havde givet mine tanker ord ville jeg gøre det en dag – og selv uden mente jeg at I kendte dem; at I havde gjort tilværelsen rigere for mig som allerede for Jan og Steingrim – og at jeg måtte takke Jer derfor. 
Og også vi er med friske og foryngede kræfter gået i gang med arbejdet, der daglig vokser under hænderne – dejligt – og inden længe vil Jan være færdig med det 7. panel så vi vil kunne se alle. Og tæppet til Oslo, som jeg arbejder på er også godt på vej og tegner fint. Det bliver en dejlig dag, når Jans tæpper og tegninger og dine skulpturer fylder rummene i Oslo.
Og hele tiden føler man denne rigdom i sindet – som voksede og voksede dag for dag, mens I var her – som er med til at føre os alle videre – gennemstrømme vore anstrengelser så at de lykkes – give os vished om så meget som egentlig kun fornemmes – derfor tak alle 3
Jeres Benedikte