Audio file 13-2

Wonga rejser spørgsmålet fra den foregående bånd [13-1] om, hvorvidt de skal fortælle familiens historie i en lineær rækkefølge eller ej - han vender tilbage til Geoffrey Chaucer's "Canterbury Tales" som en analogi [på fransk]; han bemærker, at begrebet linearitet i tid er vestligt, men alligevel ikke er simpelt.

Ernest kommenterer på syntese i forhold til tid; Wonga taler om tidløshed som med værkerne af William Shakespeare.

[tape stoppede og genoptager] Ernest taler om den nazistiske krigsforbryder Klaus Barbie, ønsket om at retsforfølge ham som en måde at udslette en fortid på, men at det ikke gør det, og at vi har en pligt overfor fortiden.

[tape stoppede og genstarter] Ernest taler om en undersøgelsesmetode af Sigmund Freud - fri association - en metode til prøvning og fejlsøgning - hvor patienten, ved at tale, kommer til at forstå sine bekymringer og finde årsagen til ubehaget; Wonga spørger, om Ernest mener, at hvis mennesker taler frit, så ville de komme til kernen af problemet? Ernest bekræfter; [tape stoppede og genstarter] Wonga undersøger Ernests tro på dette [Wonga spørger på fransk, og Ernest svarer på engelsk]; Wonga overvejer det som en metode til deres interviews.

Fri association var også en teknik, som de surrealistiske kunstnere anvendte. Ernest Mancoba ville have lært teknikken fra Sonja Ferlov Mancoba og Ejler Bille. Ernest Mancoba omtaler "forsøg og fejl" i andre optagelser, især når han diskuterer kunstnerens rolle.

Wonga overvejer klassiske erindringer om selvopdagelse, nævner St. Augustin, Jean-Jacques Rousseau; Wonga overvejer behandlingen af erindringen af Marcel Proust.

Wongas tanker her er nyttige til at orientere sig omkring de hundrede af disse lydfiler, som synes at være gentagne og afsporede.

[tape ends]